Altid i bevægelse

Livet er i evig bevægelse og forandring for livet er aldrig lineært. Det består af lag på lag af fragmenter af tidligere oplevelser, der er lagret i vores celler og underbevidsthed og hele tiden blandes med nye ønsker og længsler for fremtiden. Det er som en skattejagt.

Vores søgen kan væve og vandre, fare vild eller komme på afveje, men når vi mærker efter og finder ind til kernen af det, vi ønsker og pejler os ind på intentionen, der føles rigtig, så kan vi ved hjælp af vores indre kompas og vores kreativitet åbne os og leve mere fuldt.

Meningen i Livet

Jeg er af den overbevisning at vores drømme, dagdrømme, den indre længsel og de til tider eventyrlige drømme i vores søvn, har stor betydning for os. Vores drømme skaber en drivkraft og en nærmest magisk forbindelse til hjertet, som indbyder os til at turde lykken.

Hvis vi ikke tør, er det som at lægge låg på os selv, eller at det, der gerne vil spire, mangler næring. Vi har hver især unikke talenter, der skinner igennem, når vi kommer i flow og samspil med andre. Creative Life Coaching og Soul Art Journeys med mig vil inspirere til dette. Vi vil alle sammen gerne sætte et aftryk i vores eget og andres liv.

Den fabelagtige ballast

Creative Life Coaching bygger på min uddannelse som Soul Art Guide, Flow Game Host og mere end ti års erfaring med at udforske Conscious Evolution og Energy Work i internationale samarbejder samt erfaring fra både erhvervsliv og private coachingforløb. Alt sammen kombineret med en evig nysgerrighed på livets sammenhængskraft i os mennesker med udgangspunkt i kreativitetens sans og sensibilitet.

Min karriere spænder desuden over fundraising i internationale hjælpeorganisationer, projektleder i reklamebureauer og filmproduktion samt årelang erfaring med still- og kunstfotografi. Det handler om, at jeg bruger min fantasi, jeg er god til at lytte og er nærværende. Jeg er ikke frontløber, men jeg vil gerne være fortaler for, at drømme er til for, at vi udvikler os og lever livet fuldt ud.

Gratis samtale

Book en gratis samtale, hvis du har spørgsmål eller ønsker at undersøge hvilke forløb der bedst støtter dig i at udforske dine ideer og leve dine drømme. 

Det kan også være, at du gerne vil samle en gruppe for et skræddersyet forløb.